Tips og råd

Solcellerne
Solcelleregnere findes i to udgaver "Ægte solcelleregnere" og "Dual Power".
Ægte solcelleregnere, som f.eks. vores Lommeregner solcelle med låg, arbejder helt uden batteri. Solcellen er så kraftig at den leverer strøm selv i svagt lys. Med en ægte solcelleregner, undgår du besvær og udgifter til udskiftning af batterier.
Dual Power-regnere har både solceller og batteri. Når lyset er svagt er det batteriet, som leverer regneren strøm.
Også Dual Power-regneren er af to typer. En ”Ægte Dual Power-regnere” fungerer i godt lys ved hjælp af solcellen, selv om batteriet er fjernet eller er blevet gammelt. Sådan er f.eks. vores Lommeregner tolinjet basic.
I enklere Dual Power-regnere fungerer batteriet også som spændingsstabilisator. De er billige at producere, men kan ikke arbejde uden batterier.

Tasterne
Der er regnere med "rigtige plastiktaster" og regnere med "gummitaster".
Rigtige plastiktaster er lavet af hård plastik og har en krave på indersiden af tastaturet, som gør dem ude af stand at pilles væk.
Gummitasterne er i virkeligheden en kontinuerlig gummimåtte. Gummiet mellem tasterne er tyndt og går let i stykker efter hyppig brug eller hvis du bruger lidt vold.
Gummitasterne er meget billigere at fremstille og installere end rigtige plastiktaster, men holdbarheden er dårlig.

Displayet
Forbindelsen mellem displayet og kredskortet er regnerens svage punkt. På de fleste regnere er det en varmesvejset plastiktape der fører over strømmen.
Mange elever kan lide at røre ved displayet, for at se de sjove mønstre som dannes. Når man trykker for meget på displayet kan plastiktapen slippe og resultatet er ufuldstændige tal.
En anden god løsning som findes på nogle regnere, er at en gennemsigtig skive er monteret til beskyttelse foran displayet som på vores lommeregner tolinjet og graftegnende.

Mikroskoper/Stereolupper

Forskellen mellem stereolup og mikroskop
En stereolup har både dobbelte objektiver og okularer. Da de lysstråler der rammer øjnene har gået helt adskilte veje får man en dybdeperception, når man kigger i stereoluppen.
Med en stereolup kan du normalt vælge mellem 20 ganges og 40 ganges forstørrelse. Med en stereolup med zoom kan du indstille forstørrelsen trinløst, og dermed få præcis den forstørrelse du ønsker for at observere et bestemt objekt.

Stereolupper er nyttige hvis du skal se på små dyr eller plantedele.
I et binokulært mikroskop går lysstrålerne først gennem det valgte objektiv og derefter deler de sig til hvert okular. Du får derfor ikke nogen dybdeperception men mikroskopet er nemt at bruge fordi du kan se med begge øjne.

Gennem det monokulære mikroskop kan du kun se med et øje. Rutinerede observatører kan stadig ha begge øjne åbne, hvilket er praktisk. Amatører plejer at lukke det ene øje.

Mikroskop har stor forstørrelse - monokulære ofte op til 600x og binokulære ofte op til 1600x. Dybdeskarpheden er dog lille. Derfor må præparatet være meget tyndt og placeret mellem et objektglas og et dækglas. Ofte bruges fabriksfremstillede præparater.
Mikroskop er godt at bruge, hvis du ønsker at se meget små objekter såsom celler eller bakterier.

Belysningen er meget vigtig, når man arbejder med stereolupper og mikroskoper.
Belysningen skal være indbygget, for at være let at bruge.
En stereolup skal ha belysning fra neden til gennemsigtige præparater og fra oven til uigennemsigtige præparater. I isolerede tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at bruge begge belysningerne på samme tid.
Når man arbejder med mikroskoper er det vigtigt at kunne regulere lysstyrken. Den enkleste blænder er hulblænderen, hvor lyset kan justeres i faste trin. Med en irisblænder reguleres lyset trinløst. På binokulære mikroskoper kan lysstyrken ofte reguleres elektronisk. Linsen som sidder under præparatbordet kaldes kondensorlinse. På binokulære mikroskoper kan kondensorlinsens stilling justeres for bedste billede.

Krydsbordet holder og forflytter præparatet. Det er meget praktisk at bruge, når du vil foretage små bevægelser. Til dyrere mikroskoper er krydsbordet standardudstyr.

Okularer med pointer er praktiske at bruge når en elev vil spørge om hvad han/hun ser. Eleven sørger for at pointeren peger på objektet og ingen misforståelser kan opstå.

Ekstra okularer med forskellige forstørrelser giver dig mulighed for at ændre mikroskopets forstørrelse ved at bytte okularer.

Vedligeholdelse
Det er meget vigtigt at holde linserne rene. Hvor god optik mikroskopet end har så giver beskidte linser et dårligt billede.

Forskellen mellem pH-penne og pH-metere:
pH-målere findes i to udgaver "pH-penne" og "pH-metere".
De fleste pH-penne har en fast elektrode der ikke kan erstattes. Fordelen ved pH-penne er at de er behagelige at bruge i felt. Ulempen er at hele pennen må kasseres hvis elektroden fungerer dårligt.

pH-metere har en aftagelig elektrode. Hvis elektroden fungerer dårligt behøver du altså ikke skifte måleenheden ud, uden kun købe en ny elektrode.
pH-metere med elektroder der skrues fast direkte på måleenheden er nemme at bruge i felt.
pH-metere hvor elektroden er forbundet med et kabel er praktiske at bruge ved præcise målinger i laboratoriet.

Forskellen mellem et- og topunktskalibrering:
For at give nøjagtige målinger må alle pH-målere af og til kalibreres.
Målere med etpunktskalibrering skal kalibreres ved hjælp af en pH 7-løsning. Elektroden nedsænkes i opløsningen og måleren justeres for at vise pH 7. Efter kalibrering giver måleren nøjagtige værdier for prøver der ikke er for sure eller basiske. Fordelen ved disse målere er at kalibreringen er hurtig og at de ofte er billige at købe. Ulempen er at målerne giver dårligere nøjagtighed for stærkt basiske eller stærkt sure opløsninger.
Målere med topunktskalibrering giver nøjagtige målinger over et bredere måleområde.  De kalibreres først med en pH 7-løsning og derefter enten med en pH 4-løsning eller en pH 10-løsning. Hvis man forventer at prøverne, som skal testes er sure kalibrerer man med en pH4-løsning, ellers vælger man pH 10-løsningen. Efter kalibrering giver måleren nøjagtige måleværdier selv for prøver med meget lav eller meget høj pH-værdi.

Enklere målere justeres under kalibreringen ved at man vrider på en knap eller en skrue. Mere avancerede målere har automatisk kalibrering. Da sørger en mikroprocessor for at måleren justeres.

Temperaturkompensation
Da pH ændrer sig med temperatur har de mere avancerede pH-målere mulighed for temperaturkompensation. Hvis måleren har manuel temperatur- kompensation må man selv måle temperaturen og justere pH-måleren. Hvis måleren har automatisk temperaturkompensation justerer måleren selv.

Elektrode
Opbevaring: Elektrodens spids er perforeret af porer i glasset. Hvis elektroden opbevares tørt, er det derfor helt normalt at lidt elektrolyt trænger ud og aflejres som en hvid belægning. Da porerne ikke må blokeres, må elektroden lægges i blød sådan at belægningen kan løses op før du begynder at måle.
Det bedste alternativ er altid at placere elektrodens spids i opbevaringsvæske, eftersom elektroden da altid er klar til brug. Færdige løsninger findes at købe, men du kan også selv blande en opbevaringsløsning af KCl, som bør være mindst 3 M.

pH-måling i jord
Til måling i jord er der særlige elektroder som også kan bruges til måling i f.eks. kød. De passer til pH-målere med løse prober.
På enklere typer af pH-målere for jord består elektroden af to forskellige metaller. Elektroden fungerer derfor som et batteri og afhængig af jordens pH-værdi leverer proben skiftende strømstyrke til måleenheden. For at pH-måleren skal give nøjagtige måleværdier er det vigtigt at probens metaloverflader holdes rene fra belægninger.

Tinnitus er blevet et mere udbredt problem da det ofte forekommer alt for høje støjniveauer i vores omgivelser. Det kan let blive diskussioner om lydniveauet er for højt. For at undgå dette er det lettest at måle lydniveauet.

Enheden dB
Før at angive lydtryksniveauet bruges en logaritmisk skala i enheden decibel (dB) hvor det laveste lydtryk et øre kan registrere er sat til 0.
En fordobling af antallet lige stærke lydkilder giver en øgning af lydniveauet med 3 dB, 10 lige stærke lydkilder giver en øgning med 10 dB i forhold til en lydkilde. Det menneskelige øre opfatter en lydniveauøgning med 8-10 dB som en fordobling.

Grænseværdier
Det ækvivalente lydniveau over en 8-timers arbejdsdag må ikke overstige 85 dB(A).
Det maksimale lydniveau må ikke være højere end 115 dB(A). En kortvarig lyd (impulslyd), som varer mindre end et sekund, må ikke være højere end 135 dB(C).

Der er to hovedtyper af lydniveaumålere - målere der viser når lyden er for høj og "almindelige målere" som måler lydniveauet i dB. Eksempel på den første kategori er vores Lydøre - SoundEar.

Lydøre - SoundEar
SoundEar er en lydniveaumåler som hænges op på væggen. Den ligner et stort øre og ved normal lyd/støj lyser øret grønt. Når lydniveauet nærmer sig grænseværdien bliver øret gult og når grænseværdien er overskredet viser øret rødt.
Formålet med Lydøret er at alle direkte skal kunne se, når lydniveauet er for højt. Man kan da gribe ind før eventuelle høretab har fundet sted.

SoundLog er et SoundEar som på oversiden har en computerudgang hvor man placerer den medfølgende logger. SoundLog kan gemme audiodata op til 4 uger.

Almindelige lydniveaumålere
Almindelige lydniveaumålere findes med stærkt varierende nøjagtighed. De mest præcise er klassificerede i henhold til de internationale standarder IEC-61672
Enligt arbejdstilsynets forskrifter skal målere af klasse 1 eller 2 bruges til støjmålinger. For mere skematiske målinger kan også klasse 3 accepteres.

Lydniveaumålere kan ha forskellige funktioner:

• dB(A)- og dB(C)-filter
  For at efterligne det menneskelige ørets følsomhed over for forskellige frekvenser har de fleste lydniveaumålere dB(A)- og dB(C)-filter.
  dB(A)-filteret efterligner ørets følsomhed over for forskellige frekvenser på et lavt lydniveau.
  dB(C)-filteret efterligner ørets følsomhed over for forskellige frekvenser på et højt lydniveau.
  Forskellen kan være betydelig mellem dB(A) og dB(C) når der måles på den samme støj. Når dB(C)-værdien overstiger dB(A)-værdien med 20-25 dB kan den lavfrekvente lyd udgøre en alvorlig støjforstyrrelse.

• Respons
  Målerens reaktionshastighed vælges med denne funktion. Valgene der eksisterer er følgende: Langsomt (Slow), Hurtigt (Fast) og Impulslyd (Impuls).
  Hvis Langsomt vælges udglatter måleren lydniveauvariationerne noget. Med målere som savner ækvivalent lydniveau, kan man således stadig få et indtryk af det gennemsnitlige lydniveau. Funktionen hurtigt vælges når du ønsker at måle hurtige udsving i lydniveauet. Funktionen Impulslyd bruges i et miljø hvor der er kraftige lyde med en varighed mindre end et sekund.

• Maksværdi-funktion
  Måleren viser det maksimale lydniveau som opstår under en måleperiode. Funktionen er meget nyttig, eftersom det maksimale lydniveau er et af grænseværdierne for støjmåling.

• Ækvivalent lydniveau (Leq)
  Kun mere avancerede integrerede, målere har denne funktion. Ækvivalent lydniveau er et energiækvivalent middeltal af et varierende lydniveau i en vis tid. Funktionen er meget nyttig, fordi ækvivalent lydniveau er et af grænseværdierne for støjmåling.

• Frekvensanalyse
  Kun meget avancerede målere har denne funktion.
  Det kan være af interesse at udføre frekvensanalyse i nogle tilfælde, f.eks. hvor støjen synes at indeholde toner (f.eks. fra blæsere). Lyden er derefter opdelt i et antal mindre frekvensområder som måles separat. Ved hjælp af frekvensanalyse kan man også se om lyden er lavfrekvent eller højfrekvent og finde ud af hvorfra lyden kommer.

Kalibrering
To typer af kalibrering kan forekomme - kalibrering mod en indbygget svingningskreds i måleren og kalibrering med en separat akustisk kalibrator.
Kalibrering med en akustisk kalibrator er mest nøjagtig da selv mikrofonens eventuelle ændringer indgår i kalibreringen.

Analog eller digitalt
Analoge aggregater med indikator giver hurtig information om ændring i spændingen/strømmen, især hvis viseren af uheld når maksimalt udslag!
Med digitale aggregater er det lettere at foretage nøjagtige indstillinger og aflæsninger. Derfor slipper vi ofte for at tilslutte en ekstra volt- eller amperemeter.
Har displayerne forskellige farver for spænding og strøm undgår man forvirring i aflæsningerne.

AC/DC eller kun DC
Mange eksperimenter kræver kun jævnstrøm. Jævnstrømsaggregater er lette og billige at købe. Nogle eksperimenter, f.eks. transformereksperimenter, kræver vekselstrøm og af og til kan man have brug for både jævn- og vekselstrøm. AC/DC-aggregater er naturligvis de mest alsidige, men vejer mere.
For mange skoler er det mest praktisk at have et større antal jævnstrømsaggregater og færre AC/DC-aggregater.

Transformering
I et DC-aggregat transformeres og ensrettes spændingen konventionelt ved at anvende spoler, jernkerne og ensretterbro. DC-aggregatet bliver da relativt tungt.
Spændingen kan også transformeres og ensrettes elektronisk, Switching Mode Power Supply. Med denne metode bliver DC-aggregatet både mindre og lettere end et konventionelt DC-aggregat.

Kapacitet V og A
Har aggregatet den maksimale kapacitet 30V/5A klarer man de fleste eksperimenter. Til vekselstrømseksperimenter rækker det ofte med 2 A.

6,3 V-kontakt
Den klassiske 6,3 V-kontakt kan spare mange optiklamper.

Automatsikringer eller elektronisk strømbegrænsning
Både automatsikringer og elektronisk strømbegrænsning beskytter effektivt aggregater ved kortslutning. Automatsikringen afbryder strømmen når aggregatets maksimale strøm er overskredet. Fordelen ved automatisk strømbegrænsning er at den kan indstilles sådan at aggregatet afbryder ved en lavere strømstyrke. På den måde kan du minimere risikoen for skader på tilsluttede instrumenter.

Sikkerhedsudgange
Hvis jævnspændingen er glattet varierer den meget lidt,
(f.eks. Rippel < 1 mV). Helt uglattet jævnstrøm pulserer.
Glatningen er vigtig til f. eks. elektronikeksperimenter.

Glättad Likspänning
Om likspänningen är glättad varierar den mycket lite, (t.ex. Rippel < 1 mV). Helt oglättad likström pulserar. Glättningen är viktig vid t.ex elektronikförsök.

Stabiliseret spænding
I stabiliserede aggregater findes kredse som sikrer at spændingen er konstant uanset hvor meget aggregatet belastes.

Forskellige LPG-beholdere og brændere
Traditionelle brændere er bygget for et lavere gastryk end det der findes i gasflasker. Derfor monteres en reduktionsventil på flasken som derefter kobles til en gasslange mellem reduktionsventilen og brænderen. Det er vigtigt at slangetilslutningen er tæt - brug gerne slange-klemme.
Da LPG til lavtryksbrændere typisk købes i større mængder (større flasker) bliver driftsomkostningerne lavere end med engangsbeholdere.
Brændere for engangsbeholdere skrues på direkte på beholderen. Nogle beholdere punkteres når brænderen skrues på mens andre har selvlukkende ventil.
Engangsbeholdere med brændere er meget lette at håndtere og er derfor blevet populære i skoler. Den relativt lille mængde LPG i flaskerne (f.eks. 220 g) reducerer risikoen ved en eventuel lækage.

Elektrobrændere
I elektrobrænderen sidder en glødespiral der er elektrisk opvarmet. Temperaturen justeres med en termostat. Lige over spiralen er et gitter hvor for eksempel et bæger med væske kan placeres. Den varme luftstrøm sammen med strålevarmen fra spiralen varmer effektivt bægeret med væske. Opvarmningen er lidt langsommere end med LPG men driftsomkostningerne er lave.
Nogle elektrobrændere leveres med et stativ. På det kan man sætte en klemme som kan holde f.eks. rundkolbe, reagensglas eller måleprober.
Den meget lave driftsomkostning i forbindelse med sikkerheden har gjort elektrobrænderen til et populært alternativ til LPG.

Overvej:
Er brænderen stabilt placeret (lav og bred)?
Leveres den med en stativstang?
Kan de stables?

Gasbrænder eller elektrobrænder
Af sikkerhedsmæssige årsager er elektrobrændere blevet populært. De kan erstatte gasbrændere undtagen når man skal smelte glas eller vise metalspektre.
For sidstnævnte findes der tabletter som lægges på elektrobrænderne og antændes men temperaturen er ikke tilstrækkelig til at vise spektre på en god måde. En mulighed er at i de tilfælde bruge en brænder med engangsbeholder. Så kan du benytte lejligheden til at vise hvordan LPG anvendes og tale om sikkerhed. LPG er bruges også i private hjem og ved udendørsaktiviteter.